Hvordan verdenen forandrer sig. Og jeg forandrer mig.

Da jeg skrev sidste blog på den her side, gav det meget mening. Jeg har stadig kort hår, men nu er verden, som jeg kender den, snart slut. Det er ikke fordi jeg tror på armageddon eller den der film, der kom ud for et par år siden – men jeg rykkes op, med rødder, jeg er færdig med at sidde ligeså stille i mit kammer og færdig med at lave danskstile eller NG-afleveringer og nu skal jeg til at spise tun og tænke over HVOR meget kaffe egentlig koster. Om under et halvt år har jeg muligheden, der totalt omrokerer og ryster mit liv godt og grundigt. Jeg er begyndt at glæde mig til at vende hjem til jul – det er totalt surrealistisk. Life is strange.

Valgkamp og efterrationalisering

Tre hektiske uger er overstået. Måske overdramatiserer jeg, men valgkamp fylder ens tankegang – hele tiden, når man engagerer sig i det. Vælger man samtidig at tage kørekort, rent faktisk holde et stabilt fremmøde på gymnasiet og en social omgangskreds bliver man træt – rigtig træt, og det er umuligt at nå alt i den her verden. Det har jeg lidt lært på den hårde måned ved skolestart i år. Faktisk er jeg kommet ud på den bedre side – valgresultatet har nok også givet sit besyv med, men nu er jeg klar til at rette fokus igen.

Jeg skal dog lige sige, at det også har været fedt! Jeg har spredt budskabet til alle dem, jeg kender, jeg har uddelt flyers, stået med banner, udskældt blokpolitiken og haft en fest. Jeg har nydt valgkampen, men haft svært, når jeg skulle lave noget andet. Om fire år er situationen nok anderledes – trods alt!

Jeg er klar på eftermiddage med kaffe, musik og afleveringer en masse. Som sidste år. Jeg har intet job, ingen musik, ingen fast sport. Jeg har tid til meget – og til meget få ting, som jeg fokuserer meget på. Jeg skal have bestået teori i første hug, og så skal jeg i gang med en masse herlige ting, som gør livet fantastisk. Lidt rutine inden alt bliver anderledes.

I needed to share something with the world.

a. Jeg har faktisk et mega godt billede af mig selv

- mest fordi vi har fået et ordentligt svin af et spejlreflekskamera herhjemme! Arh, det er så SJOVT at tage billeder af alt muligt.

2. Karakterer! JAAAA! Det gik super godt, og jeg er ikke så nervøs for 2.g’s afslutning, som jeg var før!

3. Den sjoveste: Vi har matematik i dag. Vi skal snakke om varianskurver og normalfordeling, og vores lærer gennemgår nogle sider, vi også har i vores bøger. De sider har han fået pg.a. lærer-licens til skole-materialet, og selvfølgelig kan man se hans mail: icemann129@… – det var SÅ sjovt, da han prøvede at forklare, hvordan han på vores gymnasium som bumset teenager ikke kunne finde på andet – grundet enorm fascination af TOP GUN – og så er han halvt tysker. DET ER SÅ SJOVT! (ok, man skulle have været der, men griner bare højlydt af DER ICEMANN!)

currently wearing

dette er endnu et bevis på, at jeg ikke tager “dagens”-billeder særlig seriøst… hvis jeg selv er på dem. Trøjen og bukserne er to mega labre ting, jeg købte i H&M i Bruxelles – lige ud for vores hotel lå gågaden med – hold fast – 4 afdelinger af H&M – og mystisk nok havde de temmelig meget af de samme. Begge dele er divided. Toppene er nogle langttidsfund (en med svaler og en tubetop) Håret er farvet, yez. Og nu tager jeg til Ungdomspolitisk Debat i Vejle, og hepper på Simon Dyhr – temaet er økonomi og uddannelse. Ja, jeg er MEGA glad for tiden, når jeg ikke lige er syg.

 

random posts. Så I ved at jeg lever.

-jeg er syg, men jeg er glad, fordi vi kun har 4 timer i morgen! Og så printer jeg biologiaflevering.

mod.

Jeg har lige fået klippet kort hår hos. Ja, der skulle ske noget. Jeg skal forresten også snart have det farvet rødt igenigen (men jeg lover, frisørdame, at bruge hårkur jævnligt, så det ikke virker slidt) – men det bliver altså hjemmefarve – jeg har ikke lige råd til at smide 370 dask, når vi har købt farve herhjemme. Da jeg tog i skole i morges var der nogle, der var lidt beundrende overfor det faktum at jeg “turde” klippe mit hår kort. Skal jeg være helt ærlig, så synes jeg ikke sådan noget kræver det store mod. Jeg er normalt ikke ret overfladisk,  jeg har i hvert fald et ret sundt syn på min krop (hvis jeg selv skal sige det) – til gengæld er jeg ret bange for frøer, og jeg ved ikke, om mit mod betyder meget op mod de kampe, andre kæmper.  Jeg snakkede med min far om det. Selvfølgelig er det to forskellige størrelser – men alligevel.

People try to put us down!

- i længere tid har jeg læst om uduelige unge teenagere på politikens hjemmeside, set doku-programmer om børn på opdragelse og i går valgte et af mine yndlingsprogrammer  - TV!TV!TV! at omkranse emnet opdragelse på tv. Og jeg har lidt kvalme i munden – ikke fordi jeg føler ubehag over børn og unges opførsel – men fordi jeg i lige så høj grad ikke rigtig føler, at vi overhovedet bliver taget seriøst. Vi er øjensynligt produktet af den forrige generations opfattelse af opdragelse – og relativt passive i vores opførsel, for “det kan vi jo ikke gøre for” – delvist er det selvfølgelig rigtigt, men jeg tror næppe vi vil ændre os, bare fordi vi fremstilles sådan i TV.

- Men jeg vil tages seriøst. Jeg forsøger at engagere mig, jeg forsøger at fordybe mig, jeg forsøger at undersøge underlige ting, bare fordi jeg gerne vil vide mere. Måske skal vi udnytte det, at vi har verdens største vidensbase – samtidig med, at vi stadig udnytter det tekst, der er efterladt os. Viden er blevet gratis, og derfor har vi muligheden for at udnytte den i allerhøjeste grad. Og så skal vi smile noget mere – møde ting med åbent sind – men ikke finde os i, at folk taler ned til os. Så kunne det være, de voksne tog os seriøst.

dén der studietur

- viser bare, at Bruxelles er STEDET!

Noget af det vigtige:

Jeg har besøgt EU-parlamentet – uden parlamentarikere (de hang ud i Strasbourg i stedet!),

været til en mega sej koncert med Youssou N’dour (som jeg aldrig nogensinde vil glemme!)

og set Beverly Hills på Fransk!

Derudover gæstede vi NATO, Central Denmark , et kunstmuseum (der lå lige ved siden af Magritte-muséet (som jeg endnu hellere ville have set!)) og et Afrikamuseum –  og så hørte vi Klaus Bondam om hans arbejde i det Danske Kulturinstitut i Benelux-landene – NICE! Desuden vimsede vi rundt i Bruxelles, gik på chokolade fabrik og bryggeri (småkedeligt – men god øl!) – desuden gik der noget tid med øldrikkeri udenfor det officielle program – selvom jeg kun var ude to dage, kan jeg helt klart anbefale Délirium Café, hvis man beslutter sig for at tage til Bruxelles, og hvis man er til øl! Eftersom der er over 2000 at vælge i mellem, tog jeg lidt lette valg (næsten), og gik efter de belgiske øl! Min yndlings var Délirium Tremens – en mørk, lidt kraftig øl! Desuden smagte jeg en hindbærøl – som var lidt saftevandet ifht. til de stærkere øl. Duvel var også et hit!

Jeg flytter sgu til Bruxelles, hvis jeg kan!

…

Det er underligt, som tiden ofte passerer forbi, og man glemmer nogle ting. I den seneste uge har jeg ikke lavet så meget, og så alligevel har jeg jo gjort en del. I bund og grund er jeg et rutinemenneske, og det gør, at jeg ofte oplever dage passere forbi, og jeg først sent henne på dagen opdager, at det er fredag.

Jeg krydser fingre for, at Gadaffi skrider langt væk. Jeg venter på valg. Jeg laver tonsvis af afleveringer, jeg gør mig klar til studietur. Jeg spiser tomatmadder, lærer at spille meyer (det har jeg så droppet igen), jeg lytter til Mew. Jeg gør faktisk alt muligt andet end at skrive blogs, og det er bestemt ikke fordi, at jeg ikke kan lide jer læsere… men altså, jeg kender jer jo ikke.